Faglige standpunkt og generelle udbytte
På Sankt Birgitta Skole er evalueringen af elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen bygget op dels formaliseret evaluering initieret af skolen samt den enkelte lærer/lærerteams løbende evalueringer:
Formaliseret evaluering:
- 0. klasse gennemføres KTO i samarbejde med PPR
- Skolens læsevejledere gennemfører læse- og stavetests i 1. – 5. klasse
- Skolens matematikvejledere gennemfører matematiktests i 1. – 5. klasse
- Nationale tests: Skolens elever gennemfører de samme nationale tests, som man gør i folkeskolen.
- Årsprøver i 8. klasse: Her gennemføres et prøveforløb, der er sammenligneligt med folkeskolens prøver, prøverne gennemfører i de obligatoriske prøvefag.
- Terminsprøver i 9. klasse: Der afvikles to terminsprøver i de skriftlige dansk- og matematik disciplinerne, og der afvikles en skriftlig terminsprøve i et af fremmedsprogene.
- Folkeskolens prøver: Samtlige elever gennemfører folkeskolens prøver efter 9. klasse
Lærerenes individuelle evaluering
- Læreren foretager løbende evaluering ved bl.a. selvproduceret materiale, brug af de evalueringsskabeloner, der er tilknyttet bogsystemer/undervisningsmaterialer.
Orientering af forældrene om udbyttet:
Forældrene orienteres på følgende måde:
- To årlige skole-hjemsamtaler på samtlige klassetrin. På samtlige klassetrin deltager matematik- og dansklærer i skole-hjemsamtalerne, på 8. trin og 9. trin deltager sproglærerene ligeledes i efterårets samtaler. De øvrige faglærere orienterer disse om den enkelte elev inden samtalerne, enten skriftligt eller i forbindelse med et teammøde.
- 3. – 5. klasse: Der gives standpunktskarakterer to gange årligt, der benyttes skolens egen bogstavskala
- 6. klasse: Der gives standpunktskarakterer to gange årligt, der benyttes 7-trins skalaen
- 7. – 9. klasse: Der gives standpunktskarakterer tre gange årligt, der benyttes 7-trins skalaen
Inddragelse af elever og forældre i evalueringen:
Eleverne forsøges inddraget i den daglige evaluering af deres indsats ved feedback fra de respektive lærere, derudover deltager eleverne også i skole/hjemsamtalerne.
Forældrene inddrages i evalueringen i forbindelse med skole-hjemsamtalerne, derudover vil der ske inddragelse, såfremt en elev har faglige/sociale udfordringer.
Samarbejde og videndeling mellem lærerne
Lærerne videndeler i forbindelse med det daglige arbejde med faglæreren i parallelklassen, ved fagteammøder (2-3 møder årligt) samt klasseteammøder.
Resultat af evalueringen:
For både læse-stavetests, matematiktests og de nationale tests gør det sig gældende, at i det samlede billede er resultaterne absolut tilfredsstillende (landsgennemsnit eller bedre). Såfremt der er enkeltelever, der skiller sig ud, bliver disse testet yderligere, hvis de ikke på forhånd er kendt i skolens støttekorps.
Såfremt der er hele klasseresultater, der skiller sig ud, vil der blive fokuseret på dette i samarbejde med vejledere og fagteams.
Folkeskolens prøver: Tages der udgangspunkt i den endelige vurdering med inddragelse af ekstern censor er skolens resultater absolut tilfredsstillende.
Skolen er placeret i top 3 hvert år i sammenligning med kommunen, og med resultater, der ligger over landsgennemsnittet.
Handleplan:
I forhold til udskolingsklasserne sættes der i de enkelte fagteams fokus på prøvekravenes udvikling, således at undervisningsformer og emner understøtter målopfyldelses mest muligt.
Der arbejdes hen imod et endnu større samarbejde med lærerne i parallelklassen for at sikre den gensidige feedback.
Skolen har opgraderet antallet af læse- og matematikvejledere samt uddannet en engelskvejleder. Skolen har ligeledes uddannet AKT-vejledere og oprettet en funktion som ”Antimobbe-konsulent”, disse funktioner skal understøtte lærerne i deres daglige arbejde.
Juli 2019