Skolens historie
Historisk overblik over Sankt Joseph Søstrenes skoler i Danmark
Sankt Joseph Søstrene af Chambéry kom til Danmark i 1856. De levede under den yderste fattigdom og var afhængige af ”gode menneskers hjælp”.
De første 6 måneder skulle de vente, om der skulle være nogle opgaver til dem. De kom, da der blev bragt en 22 måneder gammel pige til dem, som de skulle passe. Moderen var artist og havde prøvet på at lave pigen til en artist. På den måde begyndte søstrene med en form for børnehjem, fordi kort tid efter kom der en dame mere, som betroede søstrene sit barn.
Kælderboligen var nu blevet et ”hjem” for forældreløse børn. Der kom hurtigt flere udenlandske familier til, og snart blev kælderlejligheden i Norgesgade for lille til at holde både skole og huse to plejebørn.
Søstrene var igen henvist til fremmed hjælp, og deres indtrængende bøn blev hørt, idet en Hr. Ricard, som kom fra Savoyen, opsøgte dem. Han fik sympati for søstrenes virke, da han fik at vide, at en af søstrene havde været hans brors dødsleje. Han skaffede dem en lejlighed i Blancogade (senere Fredericiagade).
Der begyndte søstrene nu med 20 elever og 6 forældreløse børn.
Det var starten på den skole- og opdragelsesgerning, som søstrene i grunden var kommet til Danmark for. Lejligheden blev snart for lille, og der blev lejet én til. Men også det varede ikke ret længe, før de igen kom i pladsnød. De overvejede at købe en ejendom, som kunne tjene dem både til klosterbolig og skole.
Selvom der ingen udsigter var til at have råd til at købe en ejendom, opgav de ikke ideen, men levede efter: Hjælp dig selv, så hjælper Gud dig !
De solgte stadigvæk kunstige blomster, fik også lidt penge fra de rigere familier, hvis børn de underviste, og en skønne dag fik de penge fra selve Kejserinden i Østrig (ca. 5.000 kr.).
Det var baronesse de Løvenskjold, som havde sørget for det.
Også fra Frankrig fik de en sum penge årligt til at dække renten af den kapital, der måtte lånes. På den måde fik de købt huset på Toldbodvej 14, som blev starten på den lange række af skoler, som søstrene har ejet.
Alt det skete inden for ret kort tid:
11.05.1856 ankomst til Danmark.
1857 leje af 2 4-værelseslejligheder
11.12.1859 køb af Toldbodvej 14
1861 Ministeriets tilladelse til at holde skole
29.06.1885 køb af Toldbodvej 12
05.01.1892 køb af Toldbodvej 16
Kommunitetet af søstrene blev større og større, der kom både danske og franske søstre. Det, søstrene manglede, var økonomiske midler, men det, de havde, var mennesker. I dag er det jo omvendt.
Men dengang gik de også omgående i gang med at hjælpe til, hvor der var brug for. Det første sted var Fredericia i 1866. Der blev de helt til 1981. Det var ikke søstrenes skole, men de virkede der.
Dernæst kom Randers i 1868. Skolegerningen sluttede der i 1985 officielt.
I 1878 køber søstrene en villa på Bülowsvej, som blev en pigeskole, og som skulle aflaste skolen på Toldbodvej. Den flyttede i 1884 til Frederiksberg Allé. Og i 1934 bliver Jeanne d’Arc skolen taget i brug med plads til ca. 500 elever.
I 1888 kommer de første søstre til Ordrup for at undervise 8 elever på en lille skolen i nærheden af kirken. Det var begyndelsen til skolen i Ordrup.
Skolen i Ringsted begyndte i 1914, hvor de første 4 søstre ankom til byen, og hvor de siden hen har virket helt op til 1980`erne.
Huset på Toldbodvej bliver for trange og utidssvarende. Derfor købes der en stor grund på Østerbrogade, som bliver til skole og taget i brug i 1915.
Skolen i Maribo begynder den 05.05.1916 for at støtte og hjælpe de polske indvandrere. Også her virkede søstrene helt op til vore dage.
Skolen i Nykøbing F. begynder et år senere i 1917 med køb af grunden. I 1921 tager 5 søstre skolegerningen op og virker også her op til vore dage.
I år 1939 leder søstrene ikke mindre end 19 skoler landet over.
Sankt Birgitta Skoles historie
I Sankt Joseph Søstrenes arkiv på Strandvejen i København ligger bl.a. en beretning af Søster Claire de Jesu om skolens første tid.
”I 1915 blev det vedtaget, at Sankt Joseph Søstrene skulle åbne en station i Maribo. Der skulle både være en kostskole og en håndgernings- og sprogskole for voksne. Ved juletid udpegede Mère Provinciale, Mère Marie-Genevieve, 4 søstre til denne gerning. Som husets priorinde blev det Mère Marie Augusta, Søster Anne Sophie skulle tage sig af lingeri osv. Søster Marie Gregoria blev husets madmor og Søster Claire de Jesu alt-mulig-mand. Børnene skulle undervises kun på polsk, sådan ønskede både patrene og forældrene det.”
I 1916 – midt under 1. verdenskrig – oprettede Sankt Joseph Søstrene skolen i Maribo midt i maj måned. De kom til Maribo efter anmodning for at lede en Kommunikantanstalt som skulle oprettes for de polske landarbejderes børn. Søstrene opretter både børnehjem og skole for de katolske børn i området.
Søstrene flyttede ind i ejendommen ud mod Østergade, denne havde i perioden 1900 – 1907 været kloster for polske Franciskanerinder.
Allerede de første dage kom der 30 polske piger og i det første år var der 73 børn på skolen, hvoraf de 50 boede hos Søstrene i kortere eller længere tid under trange forhold.
I de næste mange år arbejdede der udelukkende Søstre på skolen, og da søgningen af katolske børn til skolen stadig steg, byggede Sankt Joseph Søstrene deres nye skole, bygningerne mod Ansgarsvej.
Efter 2. verdenskrigs ophør måtte Søstrene lukke børnehjemmet grundet faldende børnetal. Søstrene oplevede faldende elevtal, trods ihærdige forsøg på at interessere katolikkerne for skolen, måtte man ved begyndelsen af skoleåret konstatere faldende elevtal. Noget måtte gøres, og Søstrene besluttede at oprette en børnehave på stedet. Denne åbnede 9. januar 1951 for børn i alderen 3 til 7 år under søster Sylvias ledelse.
I 1952 optog skolen sin første ikke katolske elev og i de kommende år steg elevtallet. Antallet af Sankt Joseph Søstrene var dalende og midt i 50´erne blev de første ”civile” lærerinder ansat. I 1959 blev den første mandlige lærer ansat på skolen for at varetage idrætsundervisningen af drengene.
I 1965 blev børnehaven lukket med følgende korte meddelelse. ”Der er mangel på Sct. Joseph Søstre, og derfor må børnehaven lukke til 1. september.” 2 år senere, i 1967, startede den første børnehaveklasse på skolen.
Den bygningsmæssige vækst fortsatte, i 1966 indviede Søstrene gymnastiksal og ny sløjdsal.
Desværre kunne man ikke blive ved med at få Søstre til undervisning, så i 1975 flyttede Søstrene i hus i Nykøbing og skolen blev omdannet til selvejende institution, oprettet af Sankt Joseph Søstrene i samarbejde med skolens forældrekreds. Samtidig hermed blev skolens navn Sankt Birgitta Skole.
I 1977 blev der i forbindelse med skolen fik 8. – 10. klasse bygget 6 nye klasselokaler og aula og i 1988 kom næste bygningsmæssige udvidelse, nyt skolekøkken og fysiklokale.
1988 var også året hvor Søster Lydia, som den sidste søster forlod skolen.
2001 blev året, hvor 2 nye lokaler blev indviet. Den nye bygning ligger på hjørnet af Østergade og Ansgarsvej.
I 2002 købte skolen naboejendommen, hvor hjemmeværnet havde base, og i dag er der nu SFO.
I 2007 blev 1 etape af tilbygningen indviet. Her ligger det nye fysiklokale samt to klasseværelser.
i 2009 blev sidste etape indviet. Det var også dette år, skolen købet Østergade 64. Dette bruges til musiklokale, bibliotek samt billedkunst.
Skolen der startede i 1916 med fire Søstre og 70 elever har i dag 50 ansatte og 450 elever, af disse er ca. 3% katolikker.
Birgitta og Maribo
Det er Nordens dronning Margrethe, som står bag ved rejsningen af et Birgittinerkloster ved søerne på Lolland. Som ung var hun blevet opfostret af Birgittas ældste datter Märta og havde således tidligt fået et levende indtryk af Birgittas personlighed og religiøse tanker.
Margrethe tilbragte julen 1403 i Vadstena for andagts og aflads skyld. Ved afslutningen af sit ophold bad hun ydmygt om tilladelse til at optages i klostret som søster udenfor, dvs. at hun uden at aflægge klosterløfterne blev meddelagtig i klostrets åndelige goder.
Margrethe køber senere ridderborgen Grimstrup,- der dog bliver nedbrudt, og rejser i stedet i nærheden et kloster “i Vor Frues og Sancte Birgittas hæder”. Den folkelige overlevering har berettet, at folk på Midtlolland ved nattetide så et sælsomt lysskær, der tydedes som en tilkendegivelse fra den hellige Jomfru, at hun dér ønskede et kloster rejst til hendes ære. Stedet hedder den dag i dag Lysemose.
Mere hold er der nok i en meddelelse i Vadstenadagbogen om, at biskoppen i Roskilde Peder Jensen Lodehat havde til hensigt at bygge et Birgittinerklster på Lolland i landsbyen Skemminge. Biskoppen stod Margrethe nær, og bistod dronnigen med råd og dåd ved udarbejdelsen af planerne for det nye kloster.
Det bliver dog Kong Erik, der fuldender bygningen af klosteret.
Søstrene er i dag tilbage i byen, og det nye kloster hedder også ”Habitaculum Mariæ” = Marias Bolig. Det ligger kun 10 minutters gang fra ruinerne af det gamle og fra den oprindelige klosterkirke, nu Maribo Domkirke.
Birgitta i det tidligere Maribo Kommunes byvåben.
Sankt Birgitta Kloster, Maribo
Maribo Domkirke.
I 1416 sendte klostret i Vadstena munke til Skimminge (Maribo) for at ‘grunde’ et kloster. Efter birgittinsk tradition et dobbelt- kloster med nonne- klostret mod nord og munkeklostret mod syd. Der var plads til 60 nonner og 25 munke.
Ved reformationen i 1536 blev klostret ophævet. I 1596 brændte Maribos gamle bykirke, hvorefter kloster- kirken også blev byens kirke.
En stor opgave for et lille sogn. I 1803, da Lolland-Falster blev selvstændigt (tidligere hørte øerne under Fyns Stift) blev kirken domkirke.
I 1860’erne og 1890’erne sikrede store restaureringer kirken mod yderligere forfald. Ved den lejlighed blev det vestlige tårn bygget.
Links
Sct. Josephs Søstrenes skoler i Danmark:
Sct. Joseph Søstrenes Skole, Nykøbing F.