Læseplaner
Skolen er en privat katolsk skole, der blev oprettet i 1916 af Sankt Joseph Søstrene. De kom til Maribo (efter anmodning) for at lede en Kommunikantanstalt, som skulle oprettes for de polske landarbejderes børn. Søstrene oprettede både børnehjem og skole for de katolske børn i området.
I 1975 blev skolen en selvejende institution, oprettet af Sankt Joseph Søstrene i samarbejde med skolens forældrekreds. Samtidig hermed blev skolens navn Sankt Birgitta Skole.
I 1998 købte skolen bygningerne fra Sankt Joseph Søstrene. Søstrene er dog stadig repræsenteret i bestyrelsen.
I dag er der 50 ansatte og 480 elever, af disse er ca. 5% katolikker.
Skolen modtager såvel katolske som ikke katolske elever.
Sankt Birgitta Skole er en katolsk skole, der bygger på det kristne livs- og menneskesyn, således som det kommer til udtryk i Evangeliets og Kirkens lære.
- Dansk 0.-2. klasse
- Dansk 7.-9. klasse
- Engelsk
- Fysik/kemi
- Geografi
- Håndarbejde
- Idræt
- Kristendom
- Matematik
- Matematik 7.-8. klasse
- Musik
- Tysk
Læseplan for dansk i 0.kl.
Der arbejdes ud fra Fælles Mål, således at del- og slutmål følges. Specifikt arbejder vi med:
I børnehaveklassen står dansklæreren for undervisningen i dansk. Dvs. at det er dansklæreren der medbringer undervisningsmaterialer.
Ved at se, føle, smage, lytte, opdage, tale, skrive, bruge kroppen samt fantasi lærer børnene bogstavernes lyd og form i børnehaveklassen.
Den første tid i børnehaveklassen iagttager dansklæreren børnenes udvikling og sociale samvær. Der læses historier, rim og remser og samtalen er et meget vigtigt element. Det kunne være en god ide, at lade børnene tegne og fortælle om sin familie. Det er en god måde at høre deres sproglige udvikling og klassen får et godt kendskab til hinanden.
Når børnene er parate ca. omkring efterårsferien starter den egentlige undervisning i indlæringen af bogstaver. Det er en god ide, at vise børnene hele alfabetet på én gang. Indlæringen starter ved vokalerne. Alle røde vokaler hænges op på opslagstavlen og børnene lærer vokalsangen. Efterhånden som de røde bogstaver sidder fast indlæres konsonanterne.
Hver gang et nyt bogstav påbegyndes kan børnene medbringe en ting hjemmefra, som begynder med dette bogstav til en fælles udstilling og samtale.
Når man begynder indlæringen af konsonanter skal man gennem leg skubbe bogstaverne sammen med vokalerne og børnene får den oplevelse, at de kan læse små ord.
Kanon i 0. kl.
Gunnar Nyborg-Jensen: De små synger
Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsen: Halfans ABC
Læseplan for dansk i 1. klasse
Der arbejdes ud fra Fælles mål, således at del- og slutmål følges. Specifikt arbejder vi med:
Læsning
Børnene lærer at læse ved at binde lydene sammen.
I 1. klasse starter man med at prikke vokalerne og klappe stavelserne.
For at børnene udvikler deres lytteforståelse, er det meget vigtigt, at læreren også i 1. klasse bruger oplæsningen som en del af undervisningen.
For at styrke børnenes mundtlige fremstilling arbejder vi i 1. klasse med forskellige rollespil, samtaler og sange. Dette kan evt. fremføres for forældrene.
Computerens små læseprogrammer inddrages i læseundervisningen.
I skriftlig danskbogen gennemgås alle bogstaverne.
Der skal læses 10-15 minutter dagligt derhjemme for at læsningen kan blive automatiseret.
Læreren producerer i starten af skoleåret selv små lette læsebøger med lydrette ord. De kan handle om små emner, som man arbejder med i klassen.
Omkring efterårsferien får børnene udleveret deres første læsebog: ”Søren og Mette”. I forbindelse med læsningen får børnene 2-3 skriveord fra dagens tekst for som lektie. Dette gør vi for at styrke motorikken, sætte bogstaverne rigtigt ind i skrivehusene og for at lette læseindlæringen. Ordene skal ikke betragtes som staveord.
Når læreren efter jul går i gang med læsebogen ”Nisserne i Ådal” fokuseres særligt på samspillet mellem billede og tekst, idet den indeholder nogle ikke-lydrette ord.
I slutningen af 1. klasse skal eleverne være i stand til at læse små to-stavelsesord og have forståelse for, at ikke alle ord er lydrette.
Mundtlig dansk
De mundtlige færdigheder øver børnene gennem oplæsning, fortælling, referat samt dramatisering.
Kanon
Egon Mathiesen: Mis med de blå øjne
Skrivning
Vi arbejder i 1. klasse med små og store trykte bogstaver.
Bogstaverne sættes i bogstavhuse, og der tales meget om skriveretningen.
Skriftligt arbejde
I 1. klasse skal eleverne blive i stand til at omsætte lyd og bogstaver til små ord. De skal kunne stave små lydrette ord. Det er tilladt at bruge lydret stavning på ikke-lydrette ord. Det er en god idé at bruge de 120 ord som skriveord.
Det er vigtigt, at eleverne får mulighed for at skrive om egne oplevelser samt skrive til andre. Skriftlige aktiviteter skal helst foregå med baggrund i elevernes egne oplevelser.
I slutningen af 1. klasse bruges computeren til at skrive små lette tekster, hvor børnene efterfølgende kan tegne til.
Stavning
I 1. klasse skal eleverne kunne flg.:
· Omsætte sproglyde til bogstaver
· Gengive antal lyde i ord
· Danne sammensatte ord
· Gengive antal stavelser i ord
· Skelne mellem lydrette konsonanter i forlyd
· Gengive relevante vokaler
· Skelne mellem lydrette konsonanter i udlyd
· Gengive relevante bogstaver i korrekt rækkefølge
· Skrive en vokal i hver stavelse
Læseplan for dansk i 2. klasse
Der arbejdes ud fra Fælles mål således at del- og slutmål følges. Specifikt arbejder vi med:
Læsning
Der sættes fokus på læseregler, såsom:
· Læs ordet igen
· Læs sætningen igen
· Sig første lyd i ordet
· Sig første del af ordet
· Sig hele ordet
· Stav ordet
· Sig lydene i ordet
· Del ordet
· Stav første stavelse, gæt resten af ordet
· Del ordet og stav første stavelse
· Del og stav hele ordet
· Find stammen i ordet
I slutningen af 2. klasse skal eleverne kunne læse ord med 4 – 5 stavelser.
Eleverne skal i 2. klasse læse gode og vedkommende tekster med fokus på at blive en sikker læser samt opnå forståelse af indhold, således at eleverne kan give et referat af handlingen. Der lægges meget vægt på tekstens overskrifter samt illustrationer for at støtte læseforståelsen.
Der bruges højtlæsning for at træne læsefærdigheden, ligesom eleverne kan læse for hinanden i mindre grupper.
For at styrke børnenes mundtlige fremstilling arbejder vi i 2. klasse med forskellige rollespil, samtaler og sange. I slutningen af 2. klasse skal eleverne kunne læse ord med 4 – 5 stavelser.
Læsekursus
Eleverne gennemgår et læsekursus i løbet af 2. Klasse.
Mundtlig dansk
De mundtlige færdigheder øver børnene gennem oplæsning, fortælling, referat samt dramatisering.
Kanon
Carl Barks: Anders And og den gyldne hjelm
Katrine Hauch-Fausbøll: Kaj og Andrea
Skrivning
Der arbejdes fortsat med trykte bogstaver, såvel små som store.
Skriftligt arbejde
I 2. klasse arbejdes der på, at eleven kan skrive små sammenhængende tekster. Den enkelte elev arbejder med egne små tekster.
Computeren inddrages. Eleverne skal i slutningen af 2. klasse kunne åbne, gemme og lukke dokumenter.
Der arbejdes med flg. grammatiske begreber:
· Punktum
Eleverne skal lære at sætte punktum og hermed få forståelse for, hvad en sætning er.
· Navneord
Her arbejdes med ental og flertal bestemt samt ubestemt.
· Tillægsord
· Udsagnsord
Der arbejdes med nutid og datid.
I 2. klasse arbejdes der med de 120 mest almindelige ord. Disse skal kunne læses og
Læseplan for dansk i 3. klasse
Der arbejdes ud fra Fælles mål, således at del- og slutmål følges. Specifikt arbejder vi med:
Læsning
I 3. Klasse arbejder vi videre med at børnene får en god læsefærdighed og oplever glæden ved at læse. For at styrke læsningen lægges der vægt på for-forståelsen. Eleven gøres bekendt med: genre, emnet og forfatteren.
Vi styrker afkodningen ved: der arbejdes med ordene i teksten, fortolkning af teksterne
Mundtlig dansk
Vi arbejder både med højtlæsning, oplæsning og fortælling. Dramatisering, rollespil og sange spiller således en væsentlig rolle i den mundtlige del af undervisningen. Årets forfatterskab er H. C. Andersen.
Læsekursus
Eleverne gennemgår et læsekursus i 3. Klasse.
Kanon
Søren Kragh-Jacobsen: Gummitarzan
Skrivning
I 3. Klasse starter eleverne med at lære sammenhængende skråskrift med løkker.
Skriftligt arbejde
I 3. Klasse arbejder vi på at, eleverne skal lære:
· At man ikke skriver som man taler
· At bruge et mere varieret sprog
· At huske punktum
· At planlægge før man skriver
· At skrive med et godt indhold
· At bruge forskellige genre
· Ordbog og logbog introduceres for eleverne.
· Der arbejdes fortsat med grammatik:
· Udsagnsord: Navneform, nutid, datid og bydeform
· Navneord: Ental, flertal, ubestemt, bestemt
Diktat og staveord indgår også i det skriftlige arbejde. Der arbejdes med lydrette og ikke lydrette ord samt stumme bogstaver. Computeren inddrages også i det daglige arbejde. Eleverne skal i slutningen af 3. klasse kunne indsætte et billede fra fil.
Læseplan for dansk i 4. klasse
Der arbejdes ud fra Fælles mål, således at del- og slutmål følges. Specifikt arbejder vi med:
Læsning
Der arbejdes videre med de i 3. klasse indlærte færdigheder og læsestrategier.
Det er vigtigt med megen oplæsning i 4. klasse for at opbygge et større læseordforråd, da dette ofte går tabt under den selvstændige læsning af tekster med mange svære ord.
I 4. klasse fokuseres der på læsehastigheden. Det er derfor en god ide at læse lette bøger, for at få læsehastigheden sat op.
Vi udvikler elevernes læseforståelse ved at arbejde med sværere tekster og forskellige genre. Der arbejdes på, at eleverne bliver fortrolige med såvel skønlitteratur som sagprosa af såvel nyere som ældre dato. Desuden trænes med elementære strategier til faglig læsning:
· Læse sig til ny viden
· Søgeteknik
· Understregningsteknik
· Notatteknik
Som fælles bog læses ”Ivalus’ sommer” af Mette Klint.
Der læses lette tekster på norsk og svensk.
Læsekursus
Der arbejdes i 4. klasse med et fagligt læsekursus.
Mundtlig dansk
Der arbejdes i at bruge talesproget til bl.a. gruppearbejder, diskussion, interview, referat, boganmeldelser, m.m.
Kanon
N.F.S. Grundtvig: I østen stiger solen op
Skrivning
Der arbejdes fortsat på at få automatiseret den sammenhængende skråskrift med løkker.
Skriftligt arbejde
Der arbejdes videre med de i 3. klasse indlærte færdigheder og skriftlige strategier.
I 4. klasse arbejder vi på at eleverne kan:
· Fastholde sit skriftlige arbejde i 1. eller 3. person
· Vælge dækkende ord
· Skrive ud fra sine sanser
· Fastholde udsagnsordenes tid
· Referere og beskrive
· Skrive til en bestemt modtager
· Lave pauser ved nyt afsnit
· Fokusere på indhold
· Finde på egne ideer
· Skrive replikker, direkte tale
· Rette sig selv undervejs eller efter endt skrivning
Der arbejdes fortsat med ordbogen.
Der arbejdes fortsat med de forskellige ordklasser samt grammatik:
I løbet af 4. klasse er der hver uge enten staveord eller diktat.
Computeren inddrages i det daglige arbejde. Eleverne skal i slutningen af 4. klasse kunne arbejde med digitale fotos samt søge informationer.
Læseplan for dansk i 5. klasse
Der arbejdes ud fra Fælles mål således at del- og slutmål følges. Specifikt arbejder vi med:
Læsning
Der arbejdes videre med de i 4. klasse indlærte færdigheder og strategier.
Børn i 5. klasse er ikke lige så flittige læsere, som de har været. For at blive en hurtig og sikker læser af svære tekster, må der ikke være længere pauser i læsningen. De svære tekster arbejdes bedst igennem med fælles tekster fra grundbogen og fra klassesæt af børnebøger. Vi foreslår derfor, at eleverne læser dagligt og med mellemrum afleverer ”læsesedler” til læreren, som kontrol for, hvor meget og hvor tit, der bliver læst. En langsom læser skal stadig mindst læse ½ time om dagen. Der sigtes mod, at eleverne læser 1 bog om ugen.
Eleverne introduceres i 5. klasse til tekstanalyse og fortolkning.
Læsekursus
Vi arbejder med faglige og skønlitterære læsekurser.
Mundtlig dansk
Der arbejdes med forfatterskab, genre, tema, motiv, fortolkning, meddigtning og analyse. Forskellige udtryksformer som samtale, interview, fortælling, fremlæggelse, billedlæsning og drama udvikles.
Kanon
B.S. Ingemann: Glade jul, dejlige jul
Klaus Rifbjerg: Fugle-cha-cha-cha
Halfdan Rasmussen: Afgrunden
Skrivning
Der arbejdes fortsat på at få automatiseret den sammenhængende skråskrift med løkker.
Skriftligt arbejde
Der arbejdes videre med de i 4. klasse indlærte færdigheder og strategier.
I 5. klasse arbejder vi på at eleverne kan:
· Skrive i flere genrer
· Bruge billedsprog
· Bruge sammenligninger
· Anvende replikker
· Foretage interview
· Arbejde med reklamer
· Arbejde med fremmedord
Der arbejdes fortsat med ordbogen og logbogen (elevens / klassens).
Der arbejdes fortsat med grammatik:
· Udsagnsord – herunder nutids ”r” og lang tillægsform
· Tillægsord, herunder gradbøjning
· Sammensatte ord
· Forkortelser
· Stedord
· Grundled
· Genstandsled
· Omsagnsled til grundled
· Sætningsanalyse, herunder hovedsætning og ledsætning
· Komma
Computeren inddrages i det daglige arbejde. Eleverne skal i slutningen af 5. klasse kunne arbejde med power point.
Dansk 7.-9. klasse
Der arbejdes ud fra Fælles Mål.
Specifikt arbejder vi med:
7.klasse Grundbøger:
Vild med dansk 7 – grundbog, dvd og website
Dansk direkte 7
EDB:
Eleverne medbringer egne Pc’er, som anvendes i det daglige arbejde.
Grundbogen har tilknyttet et website, som eleverne introduceres til og løbende arbejder med.
Opsætning og orden introduceres og det tilstræbes at skriftlige afleveringer skrives på pc.
Eleverne lærer powerpoint, så dette kan anvendes ved fremlæggelser/projektopgaven.
Grammatik:
Der skrives 10 diktater i løbet af året efter materialet ”Ny diktater for 7./8. klasse”. Der arbejdes med øvearkene (grammatik), indsætningsdiktaterne og efterarbejde. Eleverne arbejder med retskrivningsordbogen i efterarbejdet med diktaten.
- Det forventes, at eleverne, efter 7. klasse, har kendskab til: • Ordklasser
- Udsagnsled
- Grundled
- Genstandsled
- Omsagnsled til grundled
- Hensynsled
- Kommaregler
Skriftligt arbejde:
Der arbejdes med både større og mindre skriftlige opgaver. Det forventes, at der afleveres 4-6 større opgaver i løbet af året.
- Der arbejdes med: • Genrekendskab
- Ide, disposition og plot
- Beskrivelser
- Indledning og afslutning
- Indhold
- Motiv og tema.
Mundlig fremstilling:
Samtale og debat i grupper og i klassen
Mundtlig fremlæggelse af fordybelsesopgaver
Oplæsning i grupper og i klassen
- Perioder: • Romantikken. Herunder B.S.Ingemann, Christian Winther og H.C.Andersen og guldaldermalere.
- Det moderne gennembrud. Herunder Henrik Pontoppidan og Jeppe Aakjær. Genrer: • Gyser
- Folkeeventyr og fantasy
- Novelle
- Roman
- Lyrik
- Non-fiktion: Aviser, reklamer og breve
- Det tilstræbes at der læses 2-3 hovedværker i løbet af året (romaner efter eget valg).
Billedanalyse:
- Med udgangspunkt i portalen ”Artlovers” arbejdes der med analyse af både ældre og nyere værker. Der arbejdes med: • Komposition
- Perspektiv
- Farver
- Malemåde
- Billedbeskrivelse
- Projektopgave:
- Der arbejdes ud fra gældende regler. Overemne offentliggøres i efteråret, så eleverne kan komme i gang med at finde delemner.
8. klasse: Bøger:
- Vild med dansk
- Dansk direkte 8
Årsprøve:
Der gennemføres årsprøve efter B-prøven
Retskrivning:
Diktat og læseprøve, ca. 1 hver måned. Der benyttes FSA prøver.
Tegnsætning:
Det forventes, at eleverne kan sætte komma efter gældende regler. Vi anvender startkomme. Eleverne forventes at kunne anvende korrekt tegnsætning ved direkte tale.
Skriftligt arbejde:
Der arbejdes med større og mindre skriftlige arbejder.
Stilearbejde
- Ide, disposition og plot
- Beskrivelser
- Indledning og afslutning
- Indhold
- Motiv og tema
- Kritisk gennemgang af egenproduktion for at hæve sprogniveauet
- Udvikling af sproget
- Forskellige genrer
- Argumentation og vurderinger.
Der forventes afleveret minimum 5 skriftlige fremstillinger i løbet af året + årsprøve. FSA-oplæg til skriftlig fremstilling benyttes.
Mundtlig fremstilling.
- Oplæsning med vægt på betoning, artikulation og gestikulation.
- Formulering og disponering.
- Lytte til hinanden og indgå i dialog.
- Mundtlig fremlæggelse af forskellige fordybelsesopgaver.
- Samtale om og debat i klassen.
- Interviewteknik
- Argumentationsteknik
- Analyse
Perioder:
Oplysningstiden
Romantikken, herunder
Nationalromantikken • romantismen Det moderne og folkelige gennembrud, herunder.
Naturalisme
Impressionismen
Forslag til anden periodelæsning:
Realismen
Socialrealismen
Nyrealismen
Hverdagsrealismen
Forslag til forfatterskabslæsning:
Martin Andersen Nexø
Henrik Pontoppidan
Amalie Skram
Herman Bang
Tove Ditlevsen
Genrer:
Repetition af eventyr (folke- og kunsteventyr)
Fantastiske fortællinger
Novelle, herunder handlingskomposition m. vendepunkt, point of no return og klimaks.
Roman
Lyrik
Non-fiktion, herunder forskellige artikelgenrer og reklame
Faktion
Essay
Kortfilm
Analyseelementer:
Tema, budskab, personkarakteristik, miljø, sprog, komposition, fortællerforhold, fortolkning, perspektivering, argumentation og vurdering.
Billedanalyse:
Billedbeskrivelse, komposition, farver, symboler, fortolkning.
Forslag til forløb (der hænger sammen med de gennemgåede litterære perioder): • Guldalder (Lundbye, Eckersberg, Købke)
Det moderne gennembrud og symbolismen (Henningsen, Brendekilde, Skagensmalerne, L.A. Ring)
Det folkelige gennembrud (Harald Giersing, Jais Nielsen, William Scharff)Forslag til fordybelsesområder:
Mellem fantasi og virkelighed
Storbymennesker
Science Fiction
Omsorgssvigt
Hovedværk:
Minimum 1 hovedværk
Projektopgave:
Der arbejdes ud fra gældende regler. Overemne offentliggøres i efteråret, så eleverne kan komme i gang med at finde delemner.
9.klasse:
Prøveform B benyttes.
Grundbøger:
Vild med dansk 9.klasse
Litteraturhistorie for folkeskolen (gul og blå)
Ny skriftlig for 9.
Mediebogen
Retstavning/læsning:
Diktat og læseprøve ca én hver måned. Der benyttes FSA prøver.
Tegnsæning:
Det forventes at eleverne kan sætte komma efter gældende regler. Der anvendes startkomma.
Skriftligt arbejde:
Der arbejdes med både større og mindre skriftlige arbejder
- Stilearbejde:
- Ide, disposition og plot
- Beskrivelser
- Indledning og afslutning
- Indhold
- Motiv og tema
- Kritisk gennemgang af egenproduktion
- Udvikling af sproget
- Argumentation og vurdering
- Genregennemgang – essay, blog, kronik, artikel, novelle, erindring
Der afleveres 5 større skriftlige arbejder+ terminsprøver
Mundtlig fremstilling:
Oplæsning med vægt på betoning, artikulation og gestikulation
Formulering og disponering
At kunne lytte til hinanden, give respons og indgå i dialog
Mundtlig fremlæggelse af forskellige opgaver
Samtale og debat i klassen.
Arbejde ud fra synops
Perioder:
Oplysningstiden
Romantikken
Det moderne gennembrud
Modernismen
Postmodernismen
Forfattere der arbejdes med:
Herman Bang
Ludvig Holberg
Grundtvig
Blicher
Tom Kristensen
Dan Turell
Michael Strunge
Og mange flere !
Genre:
Eventyr
Folkeviser
Novelle
Roman
Lyrik
Drama
Kortfilm
Non-fiction herunder
Avis, reklame og sagprosa
Analyseelementer:
Tema, Budskab, Personkarakteristik, Miljø, Sprog, Komposition, Fortællerforhold, Fortolkning, Perspektivering, Argumentation og Vurdering.
Billedanalyse:
Romantikken, impressionismen og ekspressioninsme.
Der arbejdes med beskrivelse, komposition, farver og fortolkning-
Forslag til hovedværk:
Jesper Wung Sung : En, to, tre NU
Herudover 1-2 hovedværker af eget valg
Temaer der kan arbejdes med:
Ekstremisme, kærlighed, I skyggen af… og mange flere
Projektopgave:
Der arbejdes ud fra gældende regler. Overemne offentliggøres i efteråret, så eleverne kan komme i gang med at finde delemner.
Læseplan for faget engelsk på Sankt Birgitta Skole
3. klasse
- Bestemt og ubestemt artikel
- Personlige pronominer (I, you, us, them)
4. klasse
- Der arbejdes fortsat med grammatikområderne nævnt under tidligere klassetrin
- Forstå sætninger og udtryk anvendt i forbindelse med nære og genkendelige emner som familie og dagligdag, skole, dyr, fritid, ferier og højtider
- Svare på enkle spørgsmål om sig selv, familie, fritid og skole
- Finde informationer i let tilgængelige sagprosatekster
- Skrive enkle ord, udtryk og sætninger
- Læse korte, sprogligt helt enkle tekster om dagligdagsemner
- Formulere sig om observationer og stille spørgsmål ud fra billeder, fx kunne indlede sætninger med: I can see; Look at this! Look at that!; What is he/she doing?; Where are they?
- Der arbejdes fortsat med grammatikområderne nævnt under tidligere klassetrin
- Substantiver (ental og flertal, bestemt og bestemt)
- To be i nutid/datid, to have i nutid/dated
- Possessive pronominer (my, yours, their)
- Spørgende pronominer (whose, what)
- Relative pronominer (who, which)
5. klasse
- Der arbejdes fortsat med grammatikområderne nævnt under tidligere klassetrin
- Adjektiver og brug af gradbøjning
- Præpositioner
- De regelmæssige verbers endelser I nutid og datid
- Demonstrative pronominer (this, these, those)
6. klasse
- Der arbejdes fortsat med grammatikområderne nævnt under tidligere klassetrin.
- Kongruens i sætningsdannelsen (subject-verb agreement)
- Nægtende sætninger med to do i nutid og datid
- Førnutid og førdatid
- Mådesudsagnsord
- Uregelmæssige udsagnsord
- Navneord med vokalændring i flertal
- Navneord med samme form i ental og flertal
7. klasse
- Der arbejdes fortsat med grammatikområderne nævnt under tidligere klassetrin
- Ejefaldsdannelse
- Omskrivning med to do i spørgende sætninger
- Omskrivning med sammentrækninger (I’m/you’re/don’t/doesn’t/didn’t/shouldn’t osv.)
- False friends
8. klasse
- Der arbejdes fortsat med grammatikområderne nævnt under tidligere klassetrin
- Tællelige og utællelige substantiver
- Fremtidsdannelse
- Adjektiver og adverbier
9. klasse
Samlet overblik over grammatikmål på de respektive klassetrin
- Bestemt og ubestemt artikel
- Personlige pronominer (I, you, us, them)
- Substantiver (ental og flertal, bestemt og bestemt)
- To be i nutid/datid, to have i nutid/dated
- Possessive pronominer (my, yours, their)
- Spørgende pronominer (whose, what)
- Relative pronominer (who, which)
- Adjektiver og brug af gradbøjning
- Præpositioner
- De regelmæssige verbers endelser I nutid og datid, særligt fokus på brug af –s i 3. person ental
- Demonstrative pronominer (this, these, those)
- Kongruens i sætningsdannelsen (subject-verb agreement)
- Nægtende sætninger med to do i nutid og datid
- Førnutid og førdatid
- Mådesudsagnsord
- Uregelmæssige udsagnsord
- Navneord med vokalændring i flertal
- Navneord med samme form i ental og flertal
- Ejefaldsdannelse
- Omskrivning med to do i spørgende sætninger
- Omskrivning med sammentrækninger (don’t/doesn’t/didn’t/shouldn’t osv.)
- False friends
- Tællelige og utællelige substantiver
- Fremtidsdannelse
- Adjektiver og adverbier
- Tegnsætning
Fysik/kemi
På Sankt Birgitta Skole har vi valgt at styrke faget Fysik/Kemi. Således undervises der nu 3 timer om ugen i faget i 9. klasse.
I undervisningen bliver der bl.a. undervist i følgende emner:
7. klasse:
Kemi:
o Grundstoffer, herunder
o Det periodiske system
o Atomer og molekyler
o Enkle forbrændinger
o Tilstandsformer, herunder
o Is, vand og damp
o Partikelmodeller og molekylebevægelser
o Smeltepunkt/kogepunkt
o Syrer og baser, herunder
o Fortynding og neutralisation
o Salte og krystaller
o pH-værdi
o Luftarter, herunder
o Nitrogen
o Oxygen
o Kuldioxid
o Hydrogen
o Kredsløb i naturen, herunder
o Fotosyntesen
o Drivhuseffekt
o Kulstoffets kredsløb
o Vandets kredsløb
Fysik:
o Elektricitet, herunder
o El-installationer i boligen
o Begreberne spænding og strømstyrke
o El-forbrug
o Simple kredsløb
o Astronomi, herunder
o Stjernebilleder
o Stjerneskud
o Månen
o Sollys
o Tryk og kræfter, herunder
o Lufttryk
o Tyngdekraft
8. klasse:
Fysik:
o Mekanik og elektricitet, herunder
o Processtyring
o Newtons love
o Energi, herunder
o Keneenergi
o Elektrisk energi
o Energi fra naturen
o Mekanisk energi
o Energibegrebet
o Astronomi, herunder
o Vores solsystem
o Tyngdekraft
Kemi:
o Spiselig kemi, herunder
o Fedtstoffer
o Kulhydrater
o Proteiner
o Tilsætningsstoffer
o Vitaminer og mineraler
o Atomets opbygning, herunder
o Det periodiske system
o Atommodeller
o Bindingsformer
9. klasse:
Kemi:
o Bindingsformer, herunder
o Ioner og ionbinding
o Covalentbinding
o Det periodiske system
o Kemisk analyse
o Syrer og baser, herunder
o pH-værdi
o Salte
o Neutralisation og titrering
o Reaktionsskemaer
o Jordens råstoffer, herunder
o Metaller og metalfremstilling
o Spændingsrækker
o Oxidation og reduktion
o Redox-skemaer
o Fossile brændstoffer
o Organisk kemi, herunder
o Alkaner, alkener og alkyner
o Alkoholer
Fysik:
o Magnetfelter, herunder
o Magnetisme
o Elektromagnetisme
o Elektrisk energi, herunder
o Induktion
o Transformation
o Elværket
o El-forbrug
o Radioaktivitet, herunder
o Strålingsformer
o Gennemtrængningsevne
o Henfaldsrækker
o Halveringstid
o Anvendelse af stråling
På alle klassetrin arbejdes med relevant laboratorie- og måleudstyr samt udstyr til elektronisk databehandling.
Læseplan for Geografi
I Geografi på Sankt Birgitta Skole arbejdes der ud fra Fælles mål 2. Undervisningen tager udgangspunkt i bogsystemet Geotoper, og derigennem kan vi dække de fleste af trinmålene og slutmålene for faget.
Som supplerende materiale, til at kunne opfylde alle mål og som forberedelse til en evt. afgangsprøve i faget, skal hæftet Atlasøvelser, bruges i undervisningen på alle klassetrin.
Inden en evt. prøve i 9.kl skal eleverne være bekendte med prøveformen.
Trinmålene efter 8. Kl. bliver opfyldt i følgende kapitler i henholdsvis Geotoper 1 og 2:
Trinmålene efter 9. Kl. bliver opfyldt i følgende kapitler i bogsystemet.
Forslag til emner, som der kan arbejdes med flerfagligt: 8.kl Vandets kredsløb (med biologi, fysik/kemi) 9.kl Fra jord til bord – evt. i forbindelse med fordybelsesdage (med biologi, fysik/kemi) |
Håndarbejde
(4.-5. klasse, samt valgfag 6. og 8.-9. klasse)
Sankt Birgitta Skole
Læseplanen for håndarbejde tager udgangspunkt i undervisnings-ministeriets vejledende læseplaner, Fælles Mål.
Formål med faget håndarbejde
”Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved skabende håndværksmæssigt arbejde opnår livsnære erfaringer og bliver i stand til at overskue samspillet mellem forestilling, planlægning og udførelse og udvikler færdighed i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi.
Stk. 2. Gennem udfordringerne i den tekstile designproces får eleverne
mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og følelsesmæssigt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egen formåen og erkender
værdien af æstetisk praktisk arbejde.
Stk. 3. Eleverne skal blive fortrolige med tekstil kultur og udtryksform,
så de bliver i stand til at vurdere, udvikle og formidle den materielle
kultur, de selv og andre skaber og bruger.”[1]
De centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget er:
o Tekstile arbejdsområder
o Tilegne sig håndværksmæssige færdigheder ved fremstilling af ting med æstetisk og funktionel værdi
o Det skabende håndværk
o Opnå livsnære erfaringer gennem arbejdet med tekstile designprocesser
o Det samfundsmæssige og kulturelle indhold
o Opleve den tekstile kultur som en del af egen og andres identitet
På Sankt Birgitta Skole får eleverne obligatorisk håndarbejdsundervisning i 4. og 5. klasse. I 6. klasse og igen i 8. og 9. klasse har eleverne i perioder mulighed for at vælge håndarbejde som valgfag.
Beskrivelse af udviklingen i undervisningen:
Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes erfaringer med forskellige materialer og teknikker, fx. stof, garn, uld, perler, bånd, strikning, filtning, vævning, syning og udsmykning. Det er afgørende, at elevernes umiddel-bare glæde ved at arbejde med hænderne udfordres og styrkes. Arbejdet med den tekstile designproces tager udgangspunkt i elevernes erfaringer, oplevelser og fantasi, og der lægges vægt på, at undervisningen byder på mange forskellige inspirationskilder. Det kan være inspiration fra kamme-raterne, ture ud af huset, fortællinger, billeder mv. Det kendskab, som eleverne allerede har til mange forskellige tekstile produkter i deres daglige omgivelser, udnyttes.[2]
Nedenstående tabeller skal læses på følgende måde: I venstre kolonne er medtaget de slutmål for faget som præsenteres i Fælles Mål, faghæfte 9 om håndarbejde. Disse er sammenholdt med de mulige undervisningsforløb og emner vi arbejder med på Sankt Birgitta Skole, listet i højre kolonne.
|
Idræt
Læseplanen er et forsøg på at beskrive faget som helhed. Idræt er et af de få fag, som eleverne har alle årene. Det forpligter! Læseplanen er desuden udarbejdet for at sikre variation i aktiviteterne samt progression i faget.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Formål for faget idræt ifølge Undervisningsministeriet pr. 2009.
Formålet med idrætsundervisningen på Sankt Birgitta skole er:
Aktiviteterne er opdelt i 4 overordnede emner:
Fra stor vægt på basismotorik og bevægelse til musik til større vægt på boldspil.
Aktiviteter og fokusområder på de enkelte årgange
- Klasse
- Klasse
- Klasse
- klasse
- Klasse
Formål for faget idræt ifølge Undervisningsministeriet pr. 2009.
”Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling.
Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.
Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.”
Faget opdeles i Fælles Mål i 3 CKF´er (centrale kundskaber og færdigheder):
- Kroppen og dens muligheder
- Idrættens værdier
- Idrættens kultur
Formålet med idrætsundervisningen på Sankt Birgitta skole er:
- At eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb tilegner sig oplevelser og erfaringer, gennem hvilke de opnår færdigheder og kundskaber samt glæde ved at bruge deres krop.
- At eleverne gennem deltagelse i aktiviteter med stor variation opbygger en bred kropslig base.
- At eleverne gennem kontinuerlige forløb med stigende elevmedbestemmelse og medansvar opnår lyst til og glæde ved at bevæge sig alene, og sammen med andre. Både i skolen og i fritiden.
- At eleverne opnår forståelse for idrættens betydning for den enkeltes almene sundhed samt den enkeltes mulighed for at vælge egen livsstil.
Idræt er også et læringsfag!
Idræt har et enormt læringspotentiale. Gennem en alsidig brug af kroppen udvikler eleverne sig personligt og som sociale individer.
Idræt må meget gerne være sjovt. Det er naturligvis også vigtigt, at eleverne får rørt sig i idrætstimerne. Men allervigtigst er det, at de også i idræt lærer noget! – om dem selv, om deres krop, om andre og om bevægelse.
Idræt i skolen er et procesorienteret fag frem for et produktorienteret fag. Som idrætslærer stræber vi efter, at give eleverne, en så bred kropslig base som muligt, samt fortsat i de større klasser at udfordre dem både kropsligt og personligt.
Ligeledes tilstræber vi, nøjagtig som i de øvrige fag, at eleverne oplever, at der er progression i de enkelte forløb samt fra år til år, således at de kan mærke en udvikling i deres egen kunnen.
Aktiviteterne er opdelt i 4 overordnede emner:
- Basismotorik og redskaber
- Musik, bevægelse og udtryk
- Løb, spring og kast
- Boldspil
Der vil være aktiviteter inden for alle 4 områder på alle årgange. Fokus vil naturligvis variere afhængig af aktivitet og klassetrin. Vi tilstræber stor variation i aktiviteterne.
Fra stor vægt på basismotorik og bevægelse til musik til større vægt på boldspil.
”Den motoriske Guldalder” defineres som værende fra 7 – 12 år. Der er derfor afgørende, at vi særligt i de mindste klasser udsætter eleverne for så mange forskellige bevægelsesmønstre som muligt. Således kan vi være med til at give dem muligheden for på et senere tidspunkt at lære videre eller at perfektionere. Inden for alle sportsgrene inkl. boldspil er det en fordel at kunne bruge sin krop alsidigt og være dygtig til at koordinere sine bevægelser. Derfor er der en ”motorisk logik” i, at hovedvægten af aktiviteter placeres under emnerne Basismotorik og redskaber, samt Musik, bevægelse og udtryk. Desuden er det væsentligt at fastholde, at de aktiviteter, der kan placeres under boldspil særligt i 1. klasse og til dels også i 2.klasse bør bære præg af at være ”Boldbasis” frem for at være igangsætning af konkurrenceprægede ”kendte” spil.
Fra 5.klasse vil hovedvægten af aktiviteter forskyde sig. Størstedelen af aktiviteterne vil nu kunne placeres under Boldspil samt Løb, spring og kast.
På nuværende tidspunkt skulle eleverne gerne være i besiddelse af stor kropsbevidsthed. De skulle gerne udvise sikkerhed i brugen af deres krop inden for en bred vifte af bevægelsesmønstre.
Eleverne er desuden nu i langt højere grad i stand til at forstå og udnytte de tekniske og taktiske aspekter i et boldspil.
Det er dog vigtigt fortsat at bestræbe sig på at have aktiviteter inden for alle 4 områder.
Graden af elevmedbestemmelse, refleksion og frie opgaver (hvor eleverne opfinder eller udvikler egne spil / lege / serier) bør være stigende.
Det tilsigtes også at der nu i højere grad inddrages teori.
Aktiviteter og fokusområder på de enkelte årgange
Her følger en liste over de aktiviteter, der som minimum bør indgå i årsplanen på de forskellige årgange.
1.klasse
Basismotorik og redskaber.
Redskabsbaner
Spænding – afspænding.
Afsæt på springbræt.
Forlæns og baglæns rulle
”MOTORISK KØREKORT” tages efter jul. – sættes i mappen.
Musik, bevægelse og udtryk.
Opvarmning til musik
Bevægelsesserier til musik
Løb, spring, kast
Stafetter
Diverse lege
Boldspil
Boldbasis
Kaste-gribeøvelser
Træning af slagteknik
2.klasse
Basismotorik og redskaber
Rulle – forlæns og baglæns – uden hjælp
Redskabsbaner
Spænding – afspænding
Musik, bevægelse og udtryk
Opvarmning til musik
Eleverne skal kunne sætte 3 bevægelser sammen til musik og vise det for hinanden.
”GYMKIDS” – med diplomer. – Sættes i mappen.
Løb, spring og kast
Spring på springbræt med og uden skumplint.
Boldspil
Boldbasis
Kaste – gribeøvelser.
- klasse
Basismotorik og redskaber
Cirkus.
Kamplege
Styrketræning
Bevægelighed
Udholdenhed
Koordination
Kondition
Musik, bevægelse og udtryk
Bevægelse til musik
Løb, spring, kast
Længdespring
Kast med forskellige boldtyper
Korte løb
Stafet
Boldspil
Begyndende arbejde med spilstrukturer.
Kwik-Cricket.
Særlige fokusområder fra 1. – 3. klasse
Stor fokus på lysten til at bevæge sig
Stor fokus på at grundmotorikken er eller kommer på plads. Mange øvelser med krydskoordination! Forlæns-baglæns. Højre-venstre.
Megen øvelse af rytmefornemmelse.
Fokus på at arbejde i forskellige grupper. Små / store. Piger / drenge / blandede osv.
Oplysning omkring mulighederne for at dyrke sport i lokalområdet inddrages.
4.klasse
Sankt Birgittas 4. klasser har svømning i Maribo Svømmehal.
Eleverne skal besidde følgende færdigheder efter endt undervisning:
Fortrolighed med vandet.
Udvikling af motorik gennem indlæring af forskellige svømmediscipliner.
Vænne sig til at opholde og bevæge sig i vand.
Træne bevægelser og bevægemåder i vandet.
Bestå ”Svømmerprøven” med tilhørende svømmemærke.
- Klasse
Fra 5. klasse er begge klasser på årgangen sammen i idrætstimerne. Den indendørs idrætsundervisning foregår i Maribohallen.
Basismotorik og redskaber
Samarbejdsøvelser.
Akrobatik.
Musik, bevægelse og udtryk
Opvarmning til musik. Inkl. udarbejdelse af egne opvarmningsprogrammer.
Løb, spring, kast
Atletik
Orienteringsløb
Boldspil
Introduktion til et varieret udbud af spil f.eks.: Badminton, Balle-bold, Fodbold og Kidsvolley.
- Klasse
Basismotorik og redskaber
Diverse kamplege
Styrketræning
Musik, bevægelse og udtryk
Bevægelse til musik
Koordinationsøvelser
Løb, spring, kast
Atletik – muligheden for at tage mærker
Boldspil
Bl.a. volley, håndbold, streetbasket
Eleverne skal selv opfinde boldspil.
- Klasse
Basismotorik og redskaber
Redskabsbaner
Musik, bevægelse og udtryk
Eleverne står for opvarmningen – med støtte fra lærere
Rytmisk gymnastik til musik.
Løb, spring, kast
Atletik
Løb. Forskellige former for løbetræning.
Boldspil
Bl.a. volley, basketball, fodbold.
- Klasse
Basismotorik og redskaber
Redskabsbaner
Musik, bevægelse og udtryk
Eleverne står for opvarmningen – med støtte fra lærere
Rytmisk gymnastik til musik.
Løb, spring, kast
Atletik
Løb. Forskellige former for løbetræning.
Boldspil
Bl.a. M-bold, baseball, touch rugby, amerikansk fodbold.
- Klasse
Basismotorik og redskaber
Redskabsbaner
Styrketræning
Cirkeltræning
Styrkeprægede øvelser
Musik, bevægelse og udtryk
Eleverne står for opvarmningen, elevers præstationer vurderes ift. den endelige udtalelse.
Rytmisk gymnastik til musik.
Løb, spring, kast
Atletik
Løb. Forskellige former for løbetræning.
Boldspil
Bl.a. volley, basket, fodbold, terminator.
Kristendom
Delmål for faget kristendomskundskab
Efter 3., 6. og 9. klasse.
Efter 3. klassetrin
Forventninger til, hvad elevernealmindeligvis kan og ved inden for området:
Bibelske fortællinger
¨ kende til fortællinger i Det Gamle og NyeTestamente
¨ gengive udvalgte bibelske fortællinger påforskellig vis
¨ tale med om indholdet af bibelske fortællinger
¨ sætte indholdet af bibelske fortællingeri forhold til nutiden.
Livsfilosofiog etik
¨ tale med om almene tilværelsesspørgsmål
¨ kende til eksempler på kristne begreber
¨ kende til eksempler på religiøst sprog
¨ samtale om og forholde sig til normer forsamvær
¨ udtrykke sig om sanseoplevelser og naturensmangfoldighed.
Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
¨ kendetil kirkens indretning og udsmykning
¨ kendetil kirkens højtider og handlinger
¨ samtaleom kristne symboler
¨ syngeog samtale om salmer og sange
Efter 6. klassetrin
Forventninger til, hvad elevernealmindeligvis kan og ved inden for området:
Bibelske fortællinger
¨ forholde sig til fortællinger fra DetGamle og Nye Testamente
¨ skelne mellem forskellige genrer i Bibelen
¨ kende forholdet mellem og forskellen påDet Gamle og Nye Testamente
¨ kende og tyde bibelske fortællinger
¨ genkende bibelske fortællinger, som dekommer til udtryk i kunst og kultur.
Livsfilosofi og etik
¨ kende til og udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmåli relation til det faglige stof
¨ samtale om faglige begreber og kristentsprogbrug
¨ samtale om, hvad det vil sige at væremenneske
¨ diskutere og forholde sig til relationenmellem mennesket og naturen.
Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
¨ beskrive hvad kristendom er
¨ kende til kristendommens historiske forudsætningerog udviklingsforløb i Europa med særligt fokus på Danmark
¨ give eksempler på kirkens indretning,udsmykning og funktion
¨ give eksempler på kristne ritualersbetydning
¨ samtale om kristne begreber, symboler ogkunstneriske udtryk med henblik på forståelse af, hvad kristendom er
¨ bruge salmer og sange som udtryksform
¨ samtale om salmer og sange som religiøseudtryk.
Efter 9. klassetrin
Forventninger til, hvad elevernealmindeligvis kan og ved inden for området:
Livsfilosofi og etik
¨ diskutere og forholde sig til udvalgtealmene tilværelsesspørgsmål
¨ anvende relevante faglige begreber
¨ reflektere over og forholde sig til tilværelsenstrosvalg
¨ diskutere og forholde sig til forskellenmellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog
¨ forholde sig til forskellige menneskesyn
¨ forholde sig til sammenhænge mellemforskellige normer, etiske begreber og bagvedliggende værdier
¨ give udtryk for og samtale om egen ogandres livsforståelse
¨ diskutere og forholde sig til håndteringenaf kulturmøder.
Kristendommenog dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng
¨ reflektere over og diskutere kristendommensrolle i kultur og samfund
¨ have indsigt i forskellige kirkeligeretninger samt deres betydning i samfundet
¨ drøfte kirkens organisation og betydning isamfundet
¨ forholde sig til andre kristne trossamfund
¨ genkende kristne symboler samt diskuterederes funktioner, når disse indgår i kunstneriske udtryk
¨ tolke salmer og sange.
Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser
¨ kende og forholde sig til centrale dele afudvalgte religioner
¨ vurdere udvalgte religiøse sekter og bevægelsersindhold, opbygning og strategier
¨ diskutere forskellige religioners rolle isamfundet – lokalt og globalt
¨ reflektere over og diskutere udvalgtetemaer på tværs af religionerne
¨ samtale om udvalgte religionerskunstneriske og symbolske udtryk.
Læseplan for kristendomskundskab i 7.kl.
Undervisningsen formål:
- At fastholde og vidreudvikle den viden eleverne har tilegnet sig frem til 7.klasse
- At give eleverne en grundlæggende viden om de 3 monoteistiske religioner: Jødedom, kristendom og islam – herunder forskelle og ligheder mellem de 3 religioner og en forståelse af, hvordan de 3 religioner hænger sammen.
- Gøre eleverne i stand til at diskutere, hvordan religion præger den enkeltes levevis.
- Give eleverne en grundlæggende basis, som gør dem i stand til at arbejde videre med ”Liv og religion” i 8. og 9. klasse.
Forslag til læseplan i 7. klasse:
- De 3 religioners historie og indbyrdes forhold. – Materiale: Læreroplæg
- Hvad er jødedom? Materiale: ”Tro og livsforståelse: Jødedom” (Bestilles på CFU)
- Kulturmøde/konflikt. Materiale: ” Mig og jøderiet” (Skolens bibliotek)
- Hvad er kristendom? Materiale: ”Tro og livsforståelse: Kristendom” ( Bestilles på CFU)
- Andre måder at tolke kristendom på – Jehovas vidner. Materiale: Nettet
- Kulturmøde/konflikt. Materiale: Filmen ”To verdner” (skolens bibliotek) + der findes undervisningsmateriale til filmen på nettet.
- Hvad er Islam? Materiale: ” Tro og livsforståelse: Islam ” (Bestilles på CFU)
- Islam i Danmark. Materiale: DVD ”Ære og skam – Islam i Danmark” og ”Islam for begyndere” ( skolens bibliotek)
- Forskelle og ligheder mellem de 3 religioner. Materiale: ” Abrahams hus 1, 2 og 3” (skolens bibliotek). Der findes undervisningsmateriale til de 3 film
Der kan suppleres med ”Verdens Religioner”:
” Et nyt liv”, ”At blive voksen”, ”At blive gift”, ”Rejsens ende”. Alle 4 findes som klassesæt på skolen bibliotek.
Matematik
- forløb 1. til 3. klassetrin
på samme tid sigte mod elevernes udvikling af problem og symbolbehandlingskompetence og på elevernes evner til at samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik.
I begyndelsen af forløbet udbygger eleverne deres forskellige talforståelser og kendskab til sammenhængen mellem antal, talord og talsymboler. Det kan ske gennem aktiviteter, der både kan tage udgangspunkt i lærerens oplæg, i elevernes hverdagsoplevelser, i deres fortællinger eller i en fantasiverden. Aktiviteterne kan have form af undersøgelser, lege, spil, og problemløsningsopgaver. I aktiviteterne skal indgå
- optælling
- tælleremser
- tabeltræning
- antalsbestemmelse ved addition og subtraktion
- begreberne “flest” og “færrest”
- begreberne “det dobbelte” og “halvdelen”
- deling af antal
- regnehistorier
- talfølger
- helt enkle brøker og decimaltal, som eleverne møder i dagligdagen
- praktiske og virkelighedsnære problemstillinger
- matematik fra hverdagssituationer.
- Hvor er der flest/færrest…?
- Hvor mange…?
- Hvor mange mangler du, for at…?
- Hvor mange er der tilbage, hvis…?
- Hvor stor er forskellen på…?
- Hvad er det dobbelte/halve af…?
- Hvor mange kan vi få hver, hvis…?
- Hvordan fandt du ud af det?
- gengivelse af træk fra virkeligheden gennem tegning
- bygning med konkrete materialer
- geometriske begreber som størrelse, form og symmetri
- ordning af ting efter form, størrelse og andre egenskaber
- måling af afstand, flade, rum og vægt
- undersøgelser, eksperimenter og problemløsning inden for geometri
- sammenhængen mellem geometri og tal.
- Hvad fortæller din tegning?
- Hvilke former har tingene i klasseværelset?
- Kan du gøre din tegning dobbelt så stor?
- Hvorfor er dette mønster symmetrisk?
i forbindelse med de undersøgende aktiviteter.
eksempel kan rektangler illustrere multiplikation, og dette kan danne grundlaget for det videre arbejde med multiplikation på mellemtrinnet og med algebra i overbygningen.
Eleverne arbejder med indsamling af data, der vedrører eleverne selv, deres nærmeste omgivelser samt spil og eksperimenter, der indgår i undervisningen. De indsamlede data ordnes, beskrives og behandles. I forbindelse med ordningen af data indgår
- optælling
- sortering
- tabeller
- enkle diagrammer.
- flest
- færrest
- størst
- mindst.
- Er chancen stor eller lille?
- Hvad er der størst/mindst chance for?
- Mon det er tilfældigt?
- Hvad forventer I, der vil ske…?
- Hvordan tror I, det vil gå, hvis vi laver flere forsøg?
- matematikfaglige problemstillinger, hvor matematikkens anvendelser inddrages
- anvendelsessammenhænge, hvor matematikken indgår.
- Hvordan går det, hvis…?
- Hvad, hvis ikke…?
- Mon det er sådan, fordi…?
- Matematikvejleder kortlægger alle elever i 1. klasse.
- National test i 3. klasse
- 2 årlige skole/hjem samtaler
- at beskrive en del af en helhed med brøk
- at undersøge, hvordan forskellige brøker kan udtrykke samme størrelse
- at undersøge, hvordan den størrelse, brøken beskriver, afhænger af helheden
- at beskrive, hvordan helheden kan se ud, når kun en brøkdel er kendt
- at undersøge sammenhængen mellem brøk og division
- at omskrive brøker til decimaltal og senere til procent.
Arbejdet med geometri tager udgangspunkt i dagligdags ting og fænomener og i den viden og kunnen, de enkelte elever tidligere har opbygget.
indgår
- vinkelbegrebet
- vinkelsummer i trekanter og andre polygoner
- linjers indbyrdes beliggenhed, herunder parallelitet
- sammenhængen mellem cirklers omkreds og diameter
- symmetri.
Eleverne arbejder fortsat med indsamling af data. En del af dataindsamlingen kan stamme fra elevernes egne statistiske undersøgelser, der fx kan være et led i en projektorienteret og tværfaglig undervisning.
baserer sig først og fremmest på deres dataindsamling. Hvis de fx har opnået en 5´er i 17 terningekast ud af 100 forsøg, kan de antage, hvad denne hændelses sandsynlighed er omkring.
- beregning
- procent
- simpel ligningsløsning.
- undersøgelser
- planlægning
- matematikken i aviser eller andre medier.
- National test i 6. klasse
- Der arbejdes med færdighedshæfte fra 6. klasse (et sæt pr. måned)
- Der arbejdes med indskrivning af problemløsningssæt i WordMat (Grønlændersæt), fra slutningen af 6. klasse
- Løbende evaluering mellem elev og lærer
- 2 årlige skole/hjem samtaler
- Karakter efter 12-skalaen fra 6. klasse
Eleverne introduceres til de reelle tal igennem arbejdet med problemstillinger, hvor de rationale tal ikke slår til ved løsningen. Denne udvidelse af talområdet giver anledning til nye undersøgelser af tallenes egenskaber og samspillet mellem regningsarterne, herunder regningsarternes hierarki.
- tallenes indbyrdes størrelse
- geometrisk repræsentation af regneregler
- potenser og rødder
- i forbindelse med undersøgelser af forandringer og strukturer i talmønstre sigtes mod algebra anvendt til elevernes beskrivelse af generaliseringer
- i forbindelse med løsning af ligninger sigtes mod algebra anvendt som redskab til problemløsning
- i forbindelse med arbejdet med funktioner sigtes mod algebra anvendt som beskrivelse af sammenhænge.
Arbejdet med geometri tager udgangspunkt i virkelighedens objekter og fænomener, i geometriske former og deres egenskaber samt i den viden og kunnen, eleverne tidligere har opbygget.
- en geometrisk fremstilling af a(b+c) som et rektangel med siderne a og (b+c)
- en geometrisk fremstilling af (a+b)2 som et kvadrat med siden (a+b).
Eleverne undersøger og fortolker statistiske beskrivelser, bl.a. som de benyttes i medier og i andre fag. Der fokuseres bl.a. på sammenhængen mellem den måde, resultaterne fremstilles på, og den måde de opfattes på. Desuden tilrettelægger og gennemfører eleverne selv enkle statistiske undersøgelser. Dette arbejde kan være en del af en projektorienteret og tværfaglig undervisning.
- indsamlede data
- et antal udfald, der opfattes som ligevægtede
- personlige vurderinger.
- dagligdagens indkøb, transport og boligforhold
- lønopgørelser og skatteberegninger
- rentebegrebet, fx i tilknytning til opsparing, låntagning og kreditkøb
- miljø, teknologi og levevilkår, fx energiforbrug, affald og ressourcer
- simuleringer og statistiske beskrivelser.
der er opnået ved mundtlige og/eller skriftlige præsentationer.
- National test i 8. klasse
- Der arbejdes med færdighedshæfte (et sæt pr. måned)
- Der arbejdes med indskrivning i WordMat af problemløsningssæt – Grønlændersæt i 7. klasse og FSA i 8. og 9. klasse 4-5 sæt pr. år + terminsprøver
- Løbende evaluering mellem elev og lærer
- 2 årlige skole/hjem samtaler
- Karakter efter 12-skalaen 2 gange årligt (i 9.klasse dog 3 gange)
- Deltagelse i matematikkonkurrence i 8. klasse
- Hvad er læseformålet? fx at lære noget matematik eller løse et problem
- Hvad tror du, forfatteren vil have dig til at gøre?
- Hvad ved jeg i forvejen? Både om det emne der skal arbejdes med, og de matematiske begreber der er med i teksten.
- Hvilken læsestrategi skal jeg anvende?
- Er der nogle fagord jeg skal have forklaret?
- Hvordan skal jeg holde rede på det jeg læser. fx notater undervejs
- Læs teksten højt for hinanden (læseafkodning)
- Genfortæl teksten for hinanden (læseforståelse)
- Hvad handler teksten om, hvad er opgaven og hvordan skal den løses? (elementær læsekompetence)
- Tegn et billede af opgaven (mental repræsentation)
- Hvilke løsningsstrategier kan vi bruge, og hvilken skal vi vælge (funktionel læsekompetence og matematisk kompetencer)
- Giv et overslag (hverdagserfaringer og talforståelse)
- Sammenlign resultatet med overslaget og spørgsmålet (refleksion)
Matematik 7.-8. klasse
- forløb 1. til 3. klassetrin
på samme tid sigte mod elevernes udvikling af problem og symbolbehandlingskompetence og på elevernes evner til at samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik.
- optælling
- tælleremser
- tabeltræning
- antalsbestemmelse ved addition og subtraktion
- begreberne “flest” og “færrest”
- begreberne “det dobbelte” og “halvdelen”
- deling af antal
- regnehistorier
- talfølger
- helt enkle brøker og decimaltal, som eleverne møder i dagligdagen
- praktiske og virkelighedsnære problemstillinger
- matematik fra hverdagssituationer.
- Hvor er der flest/færrest…?
- Hvor mange…?
- Hvor mange mangler du, for at…?
- Hvor mange er der tilbage, hvis…?
- Hvor stor er forskellen på…?
- Hvad er det dobbelte/halve af…?
- Hvor mange kan vi få hver, hvis…?
- Hvordan fandt du ud af det?
Geometrien indledes med iagttagelser af og samtaler om dagligdags ting og fænomener. Arbejdet tager udgangspunkt i den viden og kunnen, eleverne har erhvervet i børnehaveklassens ikke-fag-opdelte undervisning.
- gengivelse af træk fra virkeligheden gennem tegning
- bygning med konkrete materialer
- geometriske begreber som størrelse, form og symmetri
- ordning af ting efter form, størrelse og andre egenskaber
- måling af afstand, flade, rum og vægt
- undersøgelser, eksperimenter og problemløsning inden for geometri
- sammenhængen mellem geometri og tal.
- Hvad fortæller din tegning?
- Hvilke former har tingene i klasseværelset?
- Kan du gøre din tegning dobbelt så stor?
- Hvorfor er dette mønster symmetrisk?
i forbindelse med de undersøgende aktiviteter.
eksempel kan rektangler illustrere multiplikation, og dette kan danne grundlaget for det videre arbejde med multiplikation på mellemtrinnet og med algebra i overbygningen.
Eleverne arbejder med indsamling af data, der vedrører eleverne selv, deres nærmeste omgivelser samt spil og eksperimenter, der indgår i undervisningen. De indsamlede data ordnes, beskrives og behandles. I forbindelse med ordningen af data indgår
- optælling
- sortering
- tabeller
- enkle diagrammer.
- flest
- færrest
- størst
- mindst.
- Er chancen stor eller lille?
- Hvad er der størst/mindst chance for?
- Mon det er tilfældigt?
- Hvad forventer I, der vil ske…?
- Hvordan tror I, det vil gå, hvis vi laver flere forsøg?
- matematikfaglige problemstillinger, hvor matematikkens anvendelser inddrages
- anvendelsessammenhænge, hvor matematikken indgår.
- Hvordan går det, hvis…?
- Hvad, hvis ikke…?
- Mon det er sådan, fordi…?
- Matematikvejleder kortlægger alle elever i 1. klasse.
- National test i 3. klasse
- 2 årlige skole/hjem samtaler
I 4.-6. klasse introduceres de negative tal og de rationale tal. Dette giver nye udfordringer i forbindelse med tallenes ordning, tallinjen og positionssystemet.
- at beskrive en del af en helhed med brøk
- at undersøge, hvordan forskellige brøker kan udtrykke samme størrelse
- at undersøge, hvordan den størrelse, brøken beskriver, afhænger af helheden
- at beskrive, hvordan helheden kan se ud, når kun en brøkdel er kendt
- at undersøge sammenhængen mellem brøk og division
- at omskrive brøker til decimaltal og senere til procent.
Arbejdet med geometri tager udgangspunkt i dagligdags ting og fænomener og i den viden og kunnen, de enkelte elever tidligere har opbygget.
indgår
- vinkelbegrebet
- vinkelsummer i trekanter og andre polygoner
- linjers indbyrdes beliggenhed, herunder parallelitet
- sammenhængen mellem cirklers omkreds og diameter
- symmetri.
Eleverne arbejder fortsat med indsamling af data. En del af dataindsamlingen kan stamme fra elevernes egne statistiske undersøgelser, der fx kan være et led i en projektorienteret og tværfaglig undervisning.
baserer sig først og fremmest på deres dataindsamling. Hvis de fx har opnået en 5´er i 17 terningekast ud af 100 forsøg, kan de antage, hvad denne hændelses sandsynlighed er omkring.
- matematikfaglige problemstillinger, hvor matematikkens anvendelser inddrages
- anvendelsessammenhænge, hvor matematikken indgår.
- beregning
- procent
- simpel ligningsløsning.
- undersøgelser
- planlægning
- matematikken i aviser eller andre medier.
- National test i 6. klasse
- Der arbejdes med færdighedshæfte fra 6. klasse (et sæt pr. måned)
- Der arbejdes med indskrivning af problemløsningssæt i WordMat (Grønlændersæt), fra slutningen af 6. klasse
- Løbende evaluering mellem elev og lærer
- 2 årlige skole/hjem samtaler
- Karakter efter 12-skalaen fra 6. klasse
- tallenes indbyrdes størrelse
- geometrisk repræsentation af regneregler
- potenser og rødder
- i forbindelse med undersøgelser af forandringer og strukturer i talmønstre sigtes mod algebra anvendt til elevernes beskrivelse af generaliseringer
- i forbindelse med løsning af ligninger sigtes mod algebra anvendt som redskab til problemløsning
- i forbindelse med arbejdet med funktioner sigtes mod algebra anvendt som beskrivelse af sammenhænge.
- en geometrisk fremstilling af a(b+c) som et rektangel med siderne a og (b+c)
- en geometrisk fremstilling af (a+b)2 som et kvadrat med siden (a+b).
- indsamlede data
- et antal udfald, der opfattes som ligevægtede
- personlige vurderinger.
- matematikfaglige problemstillinger, hvor matematikkens anvendelser inddrages
- anvendelsessammenhænge, hvor matematikken indgår.
- dagligdagens indkøb, transport og boligforhold
- lønopgørelser og skatteberegninger
- rentebegrebet, fx i tilknytning til opsparing, låntagning og kreditkøb
- miljø, teknologi og levevilkår, fx energiforbrug, affald og ressourcer
- simuleringer og statistiske beskrivelser.
- National test i 8. klasse
- Der arbejdes med færdighedshæfte (et sæt pr. måned)
- Der arbejdes med indskrivning i WordMat af problemløsningssæt – Grønlændersæt i 7. klasse og FSA i 8. og 9. klasse 4-5 sæt pr. år + terminsprøver
- Løbende evaluering mellem elev og lærer
- 2 årlige skole/hjem samtaler
- Karakter efter 12-skalaen 2 gange årligt (i 9.klasse dog 3 gange)
- Deltagelse i matematikkonkurrence i 8. klasse
- Hvad er læseformålet? fx at lære noget matematik eller løse et problem
- Hvad tror du, forfatteren vil have dig til at gøre?
- Hvad ved jeg i forvejen? Både om det emne der skal arbejdes med, og de matematiske begreber der er med i teksten.
- Hvilken læsestrategi skal jeg anvende?
- Er der nogle fagord jeg skal have forklaret?
- Hvordan skal jeg holde rede på det jeg læser. fx notater undervejs
- Læs teksten højt for hinanden (læseafkodning)
- Genfortæl teksten for hinanden (læseforståelse)
- Hvad handler teksten om, hvad er opgaven og hvordan skal den løses? (elementær læsekompetence)
- Tegn et billede af opgaven (mental repræsentation)
- Hvilke løsningsstrategier kan vi bruge, og hvilken skal vi vælge (funktionel læsekompetence og matematisk kompetencer)
- Giv et overslag (hverdagserfaringer og talforståelse)
- Sammenlign resultatet med overslaget og spørgsmålet (refleksion)
Musik
Musik på 1. – 4. Klassetrin
Der arbejdes ud fra Undervisningsministeriets vejledende læseplaner ”Fælles Mål”.
Faget musik på Sankt Birgitta Skole tager udgangspunkt i de 3 hovedområder:
1) Musikalsk udøvelse
2) Musikalsk skaben
3) Musikforståelse
Sang | Instrumentalspil | Bevægelse | Musiklære | |
Musikalsk udøvelse | …når vi synger | …når vi spiller | …når vi danser og leger | …når vi lærer om musikfaglige begreber som rytmer, puls, dynamik, mol, dur osv. |
Musikalsk skaben | …når vi selv finder på noget af det, vi synger | …når vi selv finder på noget af det, vi spiller | …når vi selv finder på noget af det, vi danser/gør | …når vi lærer om musikfaglige begreber gennem det, vi selv finder på |
Musikforståelse
– lytning
-musiklærer |
…når vi lytter til andre, der synger
…når vi lærer om musikfaglige begreber gennem sang |
…når vi lytter til andre, der spiller
…når vi lærer om musikfaglige begreber gennem det, vi spiller |
…når vi udtrykker det vi lytter til i bevægelse
…når vi lærer om musikfaglige begreber gennem bevægelse |
…når vi lytter til musik og kommer til at føle, forstå eller opleve noget ved det
|
Den enkelte musiktime tager udgangspunkt i alle tre hovedområder, der tilsammen udgør fagets indhold. Hovedområderne er hele tiden i fokus, når vi som lærere vurderer og vælger stofområder, aktiviteter og arbejdsformer.
Inden for de tre hovedområder forventes følgende lært efter:
1.-2.klasse
Musikudøvelse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Praktiske eksempler | |
Deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse | Forskellige sanglege, ex Grete Graneruds materialer, Rakethelikopteren, folkedans |
Følge og holde en puls | Øve dansetrin i en rundkreds |
Synge med på et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer med vægt på børnesange samt årstids- og højtidssange | Morgensang, synge sange fra forsk. sangbøger, hvor eleverne bliver præsenteret for et bredt udvalg |
Fremsige et udvalg af rim og remser | ”Bogstavhuset” ved Benedicte Riis |
Synge med god intonation i større grupper | Ved fællessang øves udtale, præcision, igangsætning |
Synge efter anvisninger på tempo, toneleje og udtryk | Fællessang med direktion |
Anvende forskellige musikinstrumenter som ledsagelse til leg og sang | Grethe Graneruds materialer |
Deltage i sammenspil med enkle rytmiske og melodiske figurer | Materialet ”Musik i 1.+.2.kl.” |
Deltage i en række sanglege og bevægelseslege | Materialet ”Hop ud i det” og ”Hop ud i mer’” |
Musikalsk skaben:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Praktiske eksempler | |
Anvende krop, stemme og forhåndenværende klangkilder i skabende musikalsk arbejde | ”Fisketur”. At tage udgangspunkt i et emne og derudfra skabe lyde, bevægelse og rytmer |
Producere lydillustrationer og klangkulisser over rim, remser, eventyr og eller egne fortællinger | Tage udgangspunkt i en historie og gengive den ved hjælp af lydeffekter |
Udføre enkle rytmiske improvisationer med ledsagelse af grundpuls | Materialet ”Syng og spil på øret” |
Synge korte melodiske improvisationer med eller uden tekst |
Grethe Graneruds materialer (Halløj vi si’r igen goddag), samt improvisationsrunde |
Komponere små rim, remser og sange | |
Deltage i forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre | Opføre musical – tværfagligt forløb med ex dansklæreren |
Musikforståelse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Praktiske eksempler | |
Lytte opmærksomt til korte musikstykker, der associerer til noget konkret | Musiklytning i bogen ”Musik i 1.+2.kl.”, ”Dyrenes karneval”, ”Peter og ulven”, ”Sigurd og synfoniorkestret” |
Udtrykke oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse | Lyt og tegne, lyt og danse |
Udtrykke elementer i et musikstykke i leg og dramatisering | Lyt og dramatiser / visualiser |
Bedømme, hvilken af to toner, der er højest, samt om en tonerække går op eller ned | Hørelære |
Kende forskel på puls og rytme | Hørelære |
Høre forskel på dur og mol | Hørelære, ”Syng og spil på øret” |
Anvende notation til rytme og lyd | Banke, klappe en rytme og eleverne skriver rytmen ned |
Genkende klangen af størstedelen af musiklokalets instrumenter | Lyt og gæt et instrument |
Forstå at der er forskellige musikgenrer | Musiklytning i bogen ”Musik i 1.+.2.kl”, ”Rakethelikopteren” |
Forstå at musik bruges i mange sammenhænge | Samtale om musik |
3.-4. Klasse
Musikudøvelse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Praktiske eksempler | |
Deltage opmærksomt og med bevidsthed om egen rolle i fælles musikalsk udfoldelse | Samspil, fælles sang og bevægelse |
Synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer | Morgensang, synge sange fra forsk. sangbøger, hvor eleverne bliver præsenteret for et bredt udvalg |
Bruge en sangbog og gøre rede for dens opbygning | … |
Synge med god intonation og klang samt tydelig tekstudtale i mindre grupper | Ved fællessang øves udtale, præcision, igangsætning |
– Fastholde en enkel over- eller understemme sammen med andre i flerstemmig sang – Deltage i fremførelse af enkelt opbyggede talekorssatser |
– Solmisation, kanon samt lette 2-stemmige sange – Rap |
– Anvende musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i enkle samspilsarrangementer – Anvende et relevant instrument i forbindelse med melodispil |
– Materialet ”Musik i 3.kl.”, egne samspilsarrangementer
-Blokfløjteforløb |
Deltage i sammenspil med varierede modstemmer og rytmer | Materialet ”Musik i 3.kl.” |
Spille enkle melodier efter gehør og støtte af notation | Blokfløjteforløb |
Deltage i en række lettere fællesdanse | ”Hop ud i det” og ”Hop ud i mer’” |
Musikalsk skaben:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Praktiske eksempler | |
Anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde | Ekspressionistisk dans |
Producere lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier | Tage udgangspunkt i en historie og gengive den ved hjælp af lydeffekter |
Udføre enkle rytmiske eller melodiske improvisationer som en del af et musikalsk forløb | Materialet ”Syng og spil på øret” |
Sammensætte enkle forløb med musik, billeder bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre | Tværfagligt forløb med ex dansklæreren |
Arrangere musikalske forløb sammen med andre | Høstgudstjeneste, Krybbespil |
Musikforståelse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
Praktiske eksempler | |
Lytte opmærksomt til musik med tydelige karakteristika | Materialet ”Musik i 3.kl.”, musikstykker fra forskellige lande |
Udtrykke oplevelse af musik nuanceret og bevidst i ord, billeder og bevægelse | Lyt og tegne, lyt og dramatiser /visualiser |
– Gøre rede for formforløb og stemning i små musikstykker på baggrund af musikalske elementer som dynamik, klangfarve og motiver – vurdere relationen mellem tekst og melodi i sange fra det almindelige repertoire |
Materialet ”Det store orkester”, Materialet ”Musik i 3.kl.”
Musikanalyse – fortolkning af tekster og melodier |
-Kende forskel på melodi og akkompagnement -Anvende de erhvervede musikteoretiske begreber i samtale om musik ved musikudøvelse og musiklytning |
Gennem daglig rutine og tilvænning opnås forståelse for disse begreber |
Anvende notation som hjælp til at forstå den rytmiske eller melodiske udvikling i en enkelt stemme | Gennem daglig rutine og tilvænning bruges rytmetegn og noder |
Vise kendskab til lyddannelse på og genkende klangen af et udvalg af musikinstrumenter | Der spilles på og lyttes til et bredt udvalg af musikinstrumenter |
Vise kendskab til musikeksempler, som repræsenterer et genre- og stilmæssigt varieret repertoire fra især den vesterlandske musikkultur, og nogle centrale skikkelser med tilknytning til den valgte musik | Eleverne præsenteres for et bredt udvalg af sange – fra forskellige lande og med forskellige stilarter |
Samtale om musikkens funktion i forskellige sammenhænge bl.a. ved fester og religiøse handlinger og i medier | Samarbejde omkring kirken og skolens højtidstraditioner og samtale derom |
Musikundervisningen på Sankt Birgitta Skole
På Sankt Birgitta Skole er der musikundervisning 2 lektioner om ugen fra 1. – 4. Klasse. 1. og 2. klasse modtager undervisning klassevis. 3. og 4. klasse undervises årgangsopdelt af to musiklærere. Det gør man bl.a. af hensyn til samarbejdet omkring høstgudstjenesten i 3. klasse og krybbespillet i 4. klasse. Desuden opnår man større fagligt udbytte af undervisningen, når to musiklærere er til stede.
Skolens musikundervisning foregår på Lolland Musikskole, idet der ikke rådes over eget musiklokale på skolen.
Musik på skolen har stor betydning for skolens traditioner. Der afholdes morgensang hver morgen, vi deltager aktivt i kirkehøjtiderne, og vi afholder forårskoncert i forbindelse med skolefesten.
Endvidere har skolen etableret et skolekor med elever fra 2. – 6. Klasse.
Afrunding
Musiklærerens opgave er at skabe rammer, hvor alle børnene har mulighed for at udvikle deres musikalitet og få kendskab til musik i verden. I denne sammenhæng ser vi en opgave i at åbne børnenes øjne og ører for de muligheder og oplevelser, der ligger i at spille, synge og danse sammen, samt at nuancere børns opfattelse af, hvad musik er for en størrelse, så de også stifter bekendtskab med musik, de ellers ikke ville have mødt.
Traditionelt er mange musikaktiviteter noget, der forgår i et fællesskab, noget vi er sammen om. Vi synger, spiller og danser sammen. Det er et værdifuldt aspekt ved musikundervisningen, som vi må værne om.
Tysk
Læseplan for tysk (5. – 9. klasse)
- Kommunikationsfærdighed
- Kendskab til sproglige midler (ordforråd, grammatik og orddannelse) og sprogtilegnelse.
- Kendskab til kultur- og samfundsforhold
5. klasse
6. klasse
7. klasse
- Lytte til og forstå sætninger og udtryk i forbindelse med genkendelige emner
- Forstå hovedindholdet af udvalgte lyd- og billedmedier om kendte emner fra dagligdagen
- Udtrykke sig på tysk i et enkelt sprog med særlig vægt på spørge- og svarteknikker
- Gengive hovedindholdet i et enkelt sprog af en kort, let tekst
- Læse og forstå hovedindholdet af sprogligt enkle tekster om almindeligt forekommende emner, evt. med støtte i billeder
- Søge og udnytte enkle informationer fra forskellige medier i tilrettelagte forløb
- Skrive ord, udtryk og enkelte sætninger inden for kendte emner
- Præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog
- Udtrykke sig med en forståelig udtale
- Iagttage ligheder mellem tysk og dansk
- Anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner
- Anvende grundlæggende tyske høfligheds- og omgangsformer
- Udtrykke sig i nutid i enkle sætninger og have kendskab til ordstilling og ordklasser, især substantiver og verber, når fokus er på den sproglige form
- Stave enkle ord og udtryk
- Turde udtrykke sig på tysk og udnytte muligheder for at opsøge sproget uden for skolen
- Anvende enkle redskaber til at kommunikere med
- Gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning
- Anvende IT til tekstbehandling og kommunikation
- Foretage enkle ordbogsopslag
- Kende til eksempler på kultur- og levevilkår i Tyskland, som bygger på elevernes erfaringsverden
- Anvende tysk som kommunikationsmiddel i enkle, undervisningstilrettelagte sammenhænge
- Sammenligne eksempler på tysk kultur med egen kultur inden for elevernes erfaringsverden
8. klasse
9. klasse
- Forstå hovedindholdet af talt tysk som det forekommer i forskellige teksttyper om kendte emner fra dagligdagen
- Forstå hovedindholdet af relevante lyd- og billedmedier
- Spørge om og udveksle informationer om kendte emner
- Referere, kommentere og udtrykke synspunkter i et enkelt sprog
- Læse og forstå hovedindholdet af forskellige tekster inden for skønlitteratur og sagprosa
- Søge og udnytte informationer fra forskellige medier
- Udtrykke sig skriftligt i et enkelt sprog
- Præsentere et forberedt emne fx i form af rollespil, planche, lyd- og videooptagelse
- Udtrykke sig forståeligt, hvad angår ord og sætninger
- Anvende ligheder mellem tysk og andre sprog
- Anvende et centralt ordforråd inden for kendte emner
- Anvende en viden om sprogets opbygning, især ordstilling, ordklasser og verbernes former, når fokus er på den sproglige form
- Anvende retstavning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig
- Udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk uden for skolen
- Anvende læse- og lyttestrategier afhængig af situationen, herunder at lytte efter hovedindhold eller lytte efter væsentlige detaljer
- Anvende IT og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og undervisningstilrettelagt informationssøgning
- Anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt
- Anvende en basisviden om levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande
- Anvende tysk som kommunikationsmiddel
- Drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur
- Perspektivere tyske tekster til egen kultur inden for nære og kendte emner
- Anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende i og udenfor skolen